Væltet lastbil spærrede vej
Lastbil med sættevogn røg i rabatten og væltede - ingen er kommet til skade, oplyser politiet
Opdateret kl. 20:20
TYLSTRUP: Luneborgvej omkring nummer 260 nær Tylstrup har været spærret i flere timer torsdag eftermiddag. Men på twitter meddelte politiet, at der kort før klokken 17 var ryddet op, og Luneborgvej vest for Tylstrup er åbnet igen.
Nordjyllands Politi fik alarmen om en lastbil med sættevogn var røget ud i rabatten og væltet kort før klokken 13.
Lastbilen var lastet med kartofler, som måtte omlastes, før lastbilen kunne trækkes op fra rabatten.
Lastbilen, der kommer fra et lokalt vognmandsfirma, blev ført af en mandlig chauffør, der havde sin søn på fem år med i førerhuset.
Ingen kom til skade ved solouheldet.
Det oplyser vagtchef Poul Badsberg, Nordjyllands Politi.
Ifølge vagtchefen var der tale om et solouheld.
Lastbilen blev trukket op, men der var en del skader på rabatten, som skulle repareres, og det betød, at vejen var spærret noget længere end den først antagne halve times tid.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.