Værtshus raser over busselskab
Hjørring Turistfart meldte afbud tre timer før afgang
HJØRRING: Værtshuset Bjesken er blevet godt og grundigt sure på Hjørring Turistfart. Torsdag skulle 70 af Bjeskens kunder til Kandis-koncert på Sindal Marked fragtet i en bus fra Hjørring Turistfart..
Tre timer før afgang meddelte busselskabet, at Bjesken ikke fik en bus. Henning Christensen forklarer afbuddet med, at Bjesken havde for mange passagerer, selv ville have lov til at stille med en chauffør og i øvrigt ville skænke øl på turen mellem Hjørring og Sindal.
Det fandt han først ud af torsdag og meddelte derfor, at de ikke kunne køre af hensyn til love og regler.
Jesper Spanner Sørensen fra Bjesken undrer og ærgrer sig over det sene afbud.
De 70 Bjesken-gæster kom dog til Sindal. Med en bus fra Frederikshavn.
Men det er sandsynligvis sidste gang, de to parter har noget med hinanden at gøre.