Vagt i butikscenter handlede i nødværge
Blev dømt for vold mod rulleskøjteløber, men slap for straf.
En vagt slap for en straf, selv om han blandt andet vred armen rundt på ryggen på en pige i tyverne, som ikke ville lade være med at løbe på rulleskøjter i Friis City Center. Det afgjorde en enig domsmandsret ved byretten i Aalborg tirsdag. Selv om vagten begik vold, så handlede han nemlig i nødværge. - Derfor er denne sag også blevet rejst for at finde grænserne, forklarer anklager Marianne Leth. - Vagter har ingen særlige magtbeføjelser i forhold til hr. og fru Jensen, der går rundt i et butikscenter. Hvis vagten tager hårdt fat i folk for at føre dem ud, så begår vagten vold og slipper kun for en straf, hvis retten vurderer, at vagten har handlet i nødværge, forklarer hun. Løb på rulleskøjter i Friis Og det var, hvad der skete sidst på eftermiddagen fredag 12. august. En pige i tyverne løb på rulleskøjter i Friis City Center og rettede sig ikke efter vagtens anvisninger om at forlade centret, eller lade være med at løbe på rulleskøjterne. De to kunne ikke blive enige om, og det endte med, at vagten vred pigens hånd om på ryggen af hende i en elevator og holdte hende fast i en håndledslås. Ville beskytte sig selv Det er at betragte som vold, men vagten slap for straf, fordi det i den konkrete situation handlede om at få pigen ført ud af centret, og fordi vagten ville beskytte sig selv, hvis pigen eventuelt skulle finde på at sparke ham med sine rulleskøjter. Forsvarer Lars Kühnel var tilfreds på sin klients vegne. - Det er en interessant sag for vagtfirmaer, da de vil få meget sværere ved at udføre deres arbejde, hvis de ikke må røre folk. Det ville betyde, at de ville få meget svært ved at håndtere deres job, mener han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.