Lokalpolitik

Valgkampen er skudt i gang

Syv kandidater er trukket i arbejdstøjet 301 dage før kommunevalget

Startskuddet til valgkampen havde mediernes bevågenhed.

Foto: Lasrs Pauli
Startskuddet til valgkampen havde mediernes bevågenhed. Foto: Lasrs Pauli Lars Pauli

MARIAGERFJORD: Venstres borgmesterkandidat Tina Nedergaard og socialdemokraternes ditto, Per Husted, mødtes mandag eftermiddag til det første vælgermøde forud for kommunevalget tirsdag 19. november.

- Der er faktisk 301 dage til valget, slog ordstyrer, redaktør Jørgen Tøttrup, fast

Studiekredsen for Mariagerfjord og Folkeuniversitetet havde skrevet vælgermøde på mandags-programmet på Hobro Bibliotek, og den invitation tog syv kandidater fra lige så mange partier og 75 vælgere imod.

Claus Hermansen fra Liberal Alliance kom for første gang i ilden, og Tina Nedergaard roste debutanten for sin indsats. Han havde som den eneste ud over centerpartiets Tonny Nielsen, et valgprogram med sig.

De øvrige undskyldte sig med, at vi endnu er i valgkampens aller spædeste begyndelse og at opstillingerne endnu ikke er helt på plads.

Det var heller ikke muligt at vriste ud af kandidaterne, hvorvidt de vil støtte Tina Nedergaard eller Per Husted som borgmester. Dog mente radikale Thomas Høj, at partiet nok vil støtte socialdemokraterne, mens Claus Hermansen bemærkede, at han ikke ville have noget imod at blive borgmester, hvis der var nogen, der ville pege på ham.

Blandt de syv kandidater, er det kun SF’s Peder Larsen og borgerlistens Erik Kirkegaard Mikkelsen, der i dag sidder i byrådet, og de to måtte stå for skud både med hensyn til skole- og ældrepolitik, da spørgsmålene blev givet fri fra salen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden