Vandprotest løber videre
Private Andelsboliger vil heller ikke uden videre betale gammel vand-regning
De private andelsboligforeninger i Hobro og Onsild slutter nu op om den protest, der har lydt fra private udlejere og fra Hobro Boligforening, der nægter at betale en afgift pr. bolig uden vandmåler. Det er en afgift, som kommunen har glemt at opkræve helt tilbage fra 2007. Mariagerfjord Vandservice har bebudet at ville sende den gamle regning på i alt 4,2 mio. kr. i år, men både private udlejere og Hobro Boligforening, der vil få en regning på 800.000 kr. har meddelt, at de ikke vil betale.