Vesthimmerland

Vandt medieguld på nettet

Himmerlands Ungdomsskole førstepræmie i landskonkurrence med hjemmeside om svært tema

Nogle af de glade vindere fra Himmerland på scenen i Pressens Hus. ?Foto: Amnesty international
Nogle af de glade vindere fra Himmerland på scenen i Pressens Hus. ?Foto: Amnesty international

HAUBRO: Indbydende, oplysende og indlevet.

De ord kan i den grad hæftes på en hjemmeside, som en 10. klasse på Himmerlands Efterskole i Haubro har lavet for Amnesty international, Politiken og Ekstra Bladet.

Hjemmesiden har fået førstepræmie i en landsdækkende mediekonkurrence for organisationen, der gerne vil sætte fokus på især kvinders ret til at bestemme over egen krop. Noget, man ikke kan tage for givet i store dele af verden, heller ikke altid i Danmark.

Det 15 elever store hold med navnet ”journa10” har websitet af samme navn, og her har de lavet et nyhedstema under overskriften: ”My Body, My Rights”.

- Nyhedssitet er visuelt flot og overskueligt og har artikler om homoseksuelle og transkønnede. Der er brug af journalistiske værktøjer, et fint sprog, og eleverne er meget reflekterede, læste Politikens chefredaktør Anne Mette Svane således op af juryens begrundelse for, at den vesthimmerlandske klasse skulle have en af to førstepriser for bedste website.

- Det er fedt. Men det havde jeg overhovedet ikke regnet med, fortæller elev Emilie Krarup efter overrækkelsen.

Pigen fra Stoholm ved Viborg vil gerne være journalist, og så var det ekstra specielt at stå og få anerkendelse af to af de højst profilerede journalister i landet, Politikens nye chefredaktør Anne Mette Svane og Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden