Vandværker sender pesticidrester ud til forbrugerne
Omkring 20 gange årligt leder danske vandværker vand ud til kunderne, selv om det indeholder pesticider over grænseværdien. Systemet har fejlet, siger professor
Opdateret kl. 08:35
Ifølge opgørelsen er der i nogle tilfælde tale om ganske små overskridelser af grænseværdien, som er på 0,1 mikrogram pr. liter, mens overskridelsen i det værste tilfælde fra Lejre var på 32 gange.
Her var der tale om glyphosat, som er den aktive ingrediens i bl.a. verdens mest solgte pesticid, Roundup.
Glyphosat eller nedbrydningsproduktet Ampa blev i alt fundet i 12 tilfælde, og 18 gange har vandet været forurenet med et andet sprøjtemiddel, der benyttes i dag, bentazon.
De fleste forureninger er dog med stoffet BAM, som er et nedbrydningsprodukt fra for længst forbudte sprøjtemidler.
Advarselsflag
Grænseværdien for sprøjtemidler i drikkevandet er politisk fastsat og meget lav. Den afspejler ikke, hvornår man bliver syg af at drikke vandet. På trods af det betragter Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, opgørelsen som "et rødt advarselsflag":
- Det er et udtryk for, at systemet ikke har virket. Vi har sprøjtet for meget eller med de forkerte midler, og der kan være flere af giftstofferne på vej ned i grundvandet; også stoffer, som ikke måles, siger han til Ingeniøren.
De 87 tilfælde udgør kun en forsvindende andel af de tusindvis af vandprøver, der årligt analyseres. Når fundet alligevel foruroliger eksperterne, skyldes det, at pesticiderne slet ikke burde være i drikkevandet i de koncentrationer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.