Vestbjerg

Vanvittig CO2-besparelse

Gartneri omlagde til fjernvarme og sparede kassen

Det er let at holde øje med forbruget i det nye fjernvarmeanlæg på Vestbjerg Gartneri. Privatfoto
Det er let at holde øje med forbruget i det nye fjernvarmeanlæg på Vestbjerg Gartneri. Privatfoto

Opdateret 24. maj 2022 kl. 11:41

VESTBJERG: Vestbjerg Gartneri havde fyret med kul i mange år og udledte en voldsom stor mængde af CO2 ud i atmosfæren. Men det er slut nu, efter at en omlægning til fjernvarme fik udledningen af CO2 ned med næsten 84 procent.

Konverteringen til fjernvarme har ikke kostet det store for gartneriet, der blot har betalt 900.000 kroner for omlægningen.

Konverteringen er støttet af Energistyrelsens VE til Proces-ordning, som i gartneriets tilfælde udløste et tilskud på 65 procent af de samlede omkostninger på cirka 2,5 millioner kroner.

- Den CO2-reduktion, som vi har opnået ved at konvertere fra kul til fjernvarme, løber op i cirka 1250 tons CO2 om året. Det svarer til, at du kører jorden rundt knap 250 gange i en almindelig familiebil. Og den besparelse opnås hvert år, siger energirådgiver Bertil Møller-Jensen fra Energicenter Aalborg.

Naboerne til Vestbjerg Gartneri har også nydt godt af, at fjernvarmerørene fra Aalborg nu løber forbi i vejen. Flere har skiftet det gamle kul- eller oliefyr ud med et fjernvarmeanlæg og nyder nu godt af billigere og mere driftssikker varme.

I alt formindskede Vestbjerg Gartneri sit udslip af CO2 fra 1500 tons om året til blot 250 tons.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden