Brovst

Vanvittig håndboldkamp

Skovsgaard/Brovst behøvede mindst et point for at blive i bedste række

Tvivlen er malet i ansigtet på hjemmeholdet, da de var bagud med fire mål.
Tvivlen er malet i ansigtet på hjemmeholdet, da de var bagud med fire mål. Flemming Dahl Jensen

BROVST: Det var en helt vanvittig kamp, der udspillede sig søndag eftermiddag i Brovst Sport- & Kulturcenter. Der var godt nok meget på spil, for Jyllandsserieholdet fra Skovsgaard/Brovst skulle have mindst et point for at være sikre på at holdet også næste år er at finde i denne række.

Modstanderen Vestbjerg skulle have to point og samtidig hente point i deres sidste kamp på udebane mod Aalborg KFUM. Der var med andre ord lagt op til en gyser af de helt store.

Kampen blev det gys som publikum kom efter. Den bød på utrolig mange udvisninger til begge hold, ja selv Vestbjergs målmand måtte ud i to gange to minutter. Kampen bølgede frem og tilbage hele to gange var hjemmeholdet bagud med fire mål. Senest 10 minutter før tid førte udeholdet med fire mål, men med en imponerende slutspurt med den spillende træner som indpisker sluttede kampen med en sejr på 21-19. Der var ellers stor diskussion med dommeren til sidst i kampen, hvor der var udvisning til hjemmeholdets Søren Christiansen. Først blev det to minutter senere blev det til rødt. Da slutfløjtet kom røg armene staks over hovedet på hjemmeholdet. Skovsgaard/Brovst er klar til en ny sæson i Jyllandsserien.

(5-4)(5-8)(9-11)(13-13)(14-18)(21-19)

Jesper Egebo, Christian Brøndum (1 mål), Søren Christiansen (6), Simon Buje (1), Peter Guldager (2), Alexander Guldhammer, Kristian Jensen (1), Mads Lund, Mathias Hav (1), Lasse Jensen (1), og Kristian Jacobsen (8).

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden