Varm tysk motorvej kan være dødsfælde
Motorcyklist død da vej pludselig skilte sig som i et jordskælv
Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:09
TYSKLAND: Vi drømmer om varmen sydpå, men tålmodigheden er ikke det eneste, der krakelerer, når temperaturen stiger i bilen på vej gennem Tyskland.
I varmen kan tyske motorveje udvikle sig til rene dødsfælder, skriver Politiken.dk.
Årsagen er ikke, at bilisterne bliver døsige i lummerheden, nej det er vejene, den er gal med.
Som jordskælv
Ved temperaturer over 35 grader, som ikke er usædvanlige i Tyskland, kan vejenes overflade gå i stykker, næsten som ved jordskælv, fortæller Auto Bild ifølge Politiken.dk.
Det har blandt andet kostet en 59-årig motorcyklist livet. Han kørte på A93 i Bayern, da vejens overflade uden varsel gik fra hinanden og dannede en halv meter knold, som blev en rampe for bilister og motorcyklister.
Bilerne lettede fra jorden og landede med et brag. Motorcyklisten blev slynget op i luften, ramte et autoværn og døde på stedet.
Blød asfalt
Problemet opstår på de gamle betonmotorveje, der er sat sammen af plader. Her udvider det øverste betonlag sig i heden, og betonpladerne skubber til hinanden og rejser sig - ligesom ved et jordskælv. Asfaltveje har ikke den slags problemer i varmt vejr. Til gengæld kan asfalten blive så blød, at lastbilerne danner dybe spor i overfladen, de såkaldte spurrillen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.