Lendum

Varmeblæsere startede bilbrand

Pas på - et forsøg på at optø en frossen køler gik galt

Arkivfoto: Bente Poder
Arkivfoto: Bente Poder

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:48

LENDUM: Det gik helt galt, da en 83-årig mand på Tårsvej i Lendum ville tø en frossen køler i sin Toyota Yaris op med to elektriske varmeblæsere.

I stedet for en køreklar bil endte den ældre herre med en udbrændt bil og garage, oplyser politiinspektør Peter Skovbak fra Lokalpolitiet i Hjørring.

Takket være en snarrådig nabo, som havde sprøjtet vand på muren, blev branden forhindret i at brede sig til nabohuset.

Politi og brandvæsen fik alarmopkaldet torsdag kort før klokken 18 og brandfolk fra Falck-stationen i Sindal nåede hurtigt frem og fik slukket ilden. Den 83-årige havde forgæves forsøgt at skubbe den brændende bil ud af garagen. Han skulle være sluppet uskadt, oplyser indsatsleder Thomas Dybro Andersen fra Nordjyllands Beredskab.

Gå til relaterede emner

Forsiden