Varmeværker går sammen om rørledning

Man skulle nemlig diskutere etablering af rørledning fra Hørby Varmeværk og fusion af værkerne i Hørby, Thorshøj og Østervrå. Selve afgørelsen om fusionen blev udsat. Til gengæld fik bestyrelsen et overbevisende mandat, 77 ja-stemmer, 17 nej-stemmer og to blanke til at gå videre med den nye fælles rørføring.

Forbrugerne i Thorshøj Varmeværk og Hørby går også varmt ind for den nye rørføring, så bestyrelserne ved de tre værker går nu for alvor i gang med at projekterer den fælles rørledning.

Det rådgivende ingeniørfirma JPH Energi, Dronninglund har bistået med udregninger og vejledning til de tre værker vedrørende projektet, og var ved den ekstraordinære generalforsamling i Østervrå repræsenteret af ingeniør Ib Hansen, der svarede på spørgsmål og redegjorde for en fælles transmissionsledning mellem de tre værker.

Udgangspunktet er, at Hørby Varmeværks halmkedel har en så stor kapacitet, at den kan forsyne forbrugerne ved alle tre varmeværker i perioderne forår, sommer og efterår. Gas- og elkedlen samt motorvarme fra Østervrå Varmeværk, skal leverer den ekstra kapacitet i vinterhalvåret, og når der ellers er ekstra behov. Værket i Thorshøj vil få en standby funktion.

Hørby Varmeværk kan levere varme til 191 kroner pr. MWh. Hertil skal beregnes et varmetab i rørledningen på cirka 10 procent, plus forrentning af et lån på godt 17 millioner kroner, som er prisen for rørledningen. Prismæssigt vil det under alle omstændigheder give forbrugerne billigere varme i forhold til de udregninger, der foreligger.

Besparelserne bliver individuelle for de tre værker, og skal ses på baggrund af den pris, som forbrugerne betaler i øjeblikket.

I Østervrå vil forbrugere med et parcelhus på cirka 130 kvadratmeter og en varmeudgift på 15.000 kroner om året således opnå en besparelse på 17,14 procent, i Thorshøj 39,87 procent og i Hørby 23,29 procent.

Der blev lyttet koncentreret til de mange udregninger, planer for ejerskab og omkostningsfordeling mellem de tre værker, der hæfter forholdsmæssigt i forhold til varmeaftag. Mange stillede spørgsmål til projektet, og flere havde tydeligvis lidt svært ved at vurdere, om det var en god beslutning. Andre ville gerne vide, om der var halm nok til rådighed, og ifølge rådgivende ingeniør bliver cirka 60 procent af al halm i dag snittet og pløjet ned.

Værkets bestyrelse lagde ikke skjul på, at der havde været ført mange og lange diskussioner i bestyrelsen om rørledningen.

Konklusionen er positiv, og den p.t. bedste løsning, når der skal tænktes fremtidssikring og bedre udnyttelse af kapaciteter.

Dertil kommer en effektivisering af de administrative opgaver, og det er da heller ikke udelukket, at projektet på sigt kan give større besparelser end de foreløbige beregninger.

Den fælles rørledning udelukker heller ikke, at der senere kan suppleres yderligere med anden alternativ energikilde de tre værker imellem, forsikrede både rådgivende ingeniør og formand Jørgen Aagreen.