Alternativ energi

Varmt vand i undergrunden til 30 år mere

Thisted Varmeforsyning kan indvinde geotermisk energi i endnu 30 år - og har fået lov til at indvinde varmt vand fra et større område

THISTED: Energistyrelsen har forlænget Thisted Varmeforsynings tilladelse til at indvinde geotermisk energi i 30 år. Samtidig har energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt meddelt selskabet en ny tilladelse til et tilstødende område.

Geotermitilladelsen i Thisted blev oprindeligt givet til DONG i 1983 som en eneretsbevilling til efterforskning og indvinding af geotermisk energi fra hele det danske landområde, og i 1984 etablerede DONG og Thisted Varmeforsyning Danmarks første geotermiske anlæg.

Anlægget indvinder geotermisk energi fra et sandstenslag med ca. 40 grader varmt vand i 1,3 kilometers dybde. I 2011 overtog Thisted Varmeforsyning, som i forvejen stod for driften af anlægget, tilladelsen fra DONG. Den gældende tilladelse løber indtil den 1. marts 2017.

Thisted Varmeforsyning ønsker at fortsætte driften af anlægget og at udvide anlæggets kapacitet med en yderligere boring - ud over de to allerede etablerede.

Thisted Varmeforsyning ansøgte i august 2015 om forlængelse af tilladelsen med 30 år og om tilladelse til det tilgrænsende område.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden