Vattenfall-ingeniører til Cowi
14 medarbejdere på Nordjyllandsværket får ny arbejdsgiver
AALBORG: Svenske Vattenfall har solgt sin ingeniørafdeling, Vattenfall Engeeering, i Danmark til Cowi.
Det betyder, at 14 medarbejdere fra Nordjyllandsværket øst for Aalborg-Nørresundby fremover får Cowi Nordjylland i Aalborg som ny arbejdsgiver.
De 14 ingeniører og teknikere skal dog i første omgang fortsat arbejde med de samme opgaver på Nordjyllandsværket, som de gør i dag, oplyser direktør Jens Christoffersen, Cowi Danmark.
I alt 70 medarbejdere overflyttes til Cowi fra Vattenfalls tre kraftværker i Danmark, der også omfatter Amagerværket og Fynsværket.