Sport

VEB øjner plads i kvartfinaler

Vendsyssel Elite Badminton hentede den nødvendige sejr på 4-2 over Gentofte

Peter Mikkelsen gjorde det godt som førstesingle. Han vandt en lang kamp i fem sæt. Arkivfoto: Grete Dahl
Peter Mikkelsen gjorde det godt som førstesingle. Han vandt en lang kamp i fem sæt. Arkivfoto: Grete Dahl

Opdateret kl. 23:03

FREDERIKSHAVN: Vendsyssel Elite Badminton (VEB) indtager den eftertragtede ottendeplads i tabellen, der giver adgang til kvartfinalerne.

Det er en realitet efter hjemmekampen mod Gentofte torsdag aften, hvor VEB vandt 4-2 i Arena Nord.

Zvonimir Durkinjak og Eva Lee vandt i fire sæt den første kamp i mixeddouble, mens den nyudnævnte førstesingle Peter Mikkelsen skulle bruge fem sæt på at vinde sin kamp.

Damedoublen med Stasa Poznanovic og Paula Lynn Obanana tabte hurtigt i tre sæt, men VEB kom alligevel på 3-1, da finske Ville Lång vandt sin single i tre sæt.

Gentofte reducerede ved at hente en sikker sejr i herredouble, men til sidst kunne damesinglen Telma Isabel Da Silva Santos hive de vigtige point i land, da hun sikrede en 4-2-sejr ved at vinde i tre sæt over gæsternes Camilla Overgaard.

- Vi er lykkelige over sejren og især måden, vi vandt på. I aften viste vi den indstilling, som vi skal i alle kampe, siger VEB’s formand, Jan R. Jensen til klubbens hjemmeside.

VEB har nu et forspring på et enkelt point ned til Gentofte på niendepladsen. Der resterer to spillerunder i grundspillet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden