Herredouble gav Vendsyssel en vigtig udesejr i badmintonligaens mellemspil.
Zvonimir Durkinjak og Nikolaj Overgaard sørgede for en overraskende sejr i herredouble til Vendsyssel.
Foto: Henrik Bo
07. februar 2012 kl. 07:26
Vendsyssel Elite Badminton (VEB) besejrede mandag aften Værløse med 4-3 på udebane i mellemspillet. Afgørelsen faldt i et såkaldt "golden set", hvor Nikolaj Overgaard og Zvonimir Durkinjak vandt 22-20 over sjællændernes Anders Kristiansen og Rasmus Mangor.
Med sejren er VEB to point foran Værløse inden sidste spillerunde i mellemspillet på torsdag. Meget tyder derfor på, at VEB slutter på tredjepladsen og skal møde AB Aarhus på hjemmebane i kvartfinalerne.
- Sejren i Værløse giver os endnu mere selvtillid. Jeg kan ikke huske, hvornår vi senest har vundet i Farum, siger en glad sportschef i VEB, Peter R. Jensen, til klubbens hjemmeside.
Hvis du ikke accepterer betingelserne kan du ikke anvende din profil på Nordjyske.dk og mister derved muligheden for at bruge din
Nordjyske profil, Nordjyske E-avis og andre digitale tjenester.