VEB ser bort fra ubesejret profil
Udsigt til jævnbyrdig match mod Solrød Strand
FREDERIKSHAVN: Eva Lee har vundet alle sine tre kampe og i tillæg to gange Golden Set, men Vendsyssel Elite Badminton (VEB) ser alligevel bort fra amerikaneren i tirsdagens ligamatch i Arena Nord mod Solrød Strand.
Forklaringen er, at VEB råder over fire udlændinge og på skift må lade en af dem sidde over, idet det kun er tilladt at benytte tre udlændinge i hver match.
Det betyder, at VEB’s anden amerikaner, Paula Lynn Obanana, spiller mixeddouble med Martin Kragh.
Pang jagter revanche
Sportschef Peter R. Jensen spår endnu en tæt match.
- Fire af kampene ser næsten helt lige ud, mens Solrød er favorit i damedouble og VEB i anden herresingle, vurderer Peter R. Jensen.
I første herresingle er Eric Pang opsat på at revanchere sig for det uventede nederlag i sæsonens første hjemmekamp, men hollænderen skal på en vanskelig opgave mod Emil Holst, der kommer til Frederikshavn med en frisk international sejr fra Bulgarian Open.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.