Sport

VEB-skuffelse tager sejr i Scottish Open

Arkivfoto: Grete Dahl
Arkivfoto: Grete Dahl

Opdateret kl. 14:20

GLASGOW: Finske Ville Lång blev forud for denne sæson hentet til Vendsyssel Elite Badminton (VEB), hvor han skulle overtage for Eric Pang som førstesingle.

Finnen har dog på ingen måde indfriet de forventninger, man havde til ham, og tidligere på sæsonen meldte klubbens formand Jan R. Jensen ud, at han var meget utilfreds med finnens præstationer.

Nu ser det dog ud til, at Ville Lång igen har fået liv i ketcheren. Søndag tog han den samlede sejr i Scottish Open Grand Prix i Glasgow.

- Vi ønsker Ville tillykke af hele vores hjerte, og vi håber naturligvis, at sejren i Skotland giver ham så meget selvtillid, at han begynder at indfri forventningerne i Badmintonligaen, lyder det fra VEB’s formand, Jan R. Jensen.

Finnen, som indtager en plads som nummer 49 på den seneste verdensrangliste, vandt finalen i tre sæt med 17-21, 22-20, 21-16 over Tzu Wei Wang fra Taiwan, som ligger nummer 59 i verden.

Om Ville Lång kan overføre det gode resultat til Badmintonligaen, finder vi ud af, når VEB torsdag møder Gentofte på hjemmebane i Arena Nord i Frederikshavn.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden