Badminton

VEB smider profil på porten

Vendsyssel Elite Badminton skifter fem spillere. Hollænderen Eric Pang er fortid i klubben

Eric Pang er fortid i Vendsyssel FF. Arkivfoto: Peter Broen
Eric Pang er fortid i Vendsyssel FF. Arkivfoto: Peter Broen Peter Broen

Opdateret kl. 10:27

FREDERIKSHAVN: Eric Pang stopper i Vendsyssel Elite Badminton efter fem sæsoner. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

- Vi var ikke tilfredse med Eric Pangs præstation i den forgangne sæson. Det lykkedes ham blot at vinde tre kampe, hvilket er langt under det niveau, han præsterede i sine tre første år i VEB. Det er gået ned ad bakke i de to seneste sæsoner, og det tager vi konsekvensen af nu, siger klubbens formand, Jan R. Jensen.

Profilen bliver erstattet af Ville Lång fra Finalnd, der ligger nummer 52 på verdensranglisten.

Forventer forstærkninger

Vendsyssel Elite Badminton siger også farvel til Nikolaj Overgaard, Maiken Falk Hoffmann, Karina Jørgensen og Emilie Juul Møller.

Ind kommer kroaterne Zvonimir Hoelbling og Stasa Poznanovic samt Marie Haugen, der kommer til Vendsyssel fra Ikast.

VEB forventer at forstærke sig yderligere inden sæsonpremieren 8. september ude mod Værløse.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden