VEB startede med nederlag
Solrød Strand var for stærke
SOLRØD: Ganske som ventet måtte Vendsyssel Elite Badminton indlede slutspillet med et nederlag. På udebane tabte holdet med 4-2 mod Solrød Strand.
Både damedouble og damesingle var på forhånd udset til at være hjemmeholdets domæne, og dem vandt de da også ganske sikkert, ligesom det også blev til sejr i 1. herresingle, hvor Eric Pang igen ikke kunne få skovlen under Emil Holst, og herredoublen.
Postive takter var der fra anden herresingle Peter Mikkelsen,d er vandt klart i to sæt over Rasmus Fladberg - søn af den tidligere verdensmester i herredouble Steen Fladberg, og mixeddoublen, der til dagen var blevet forstærket af Zvonimir Durknjak formåede at komme sig over et katastrofalt første sæt, der blev tabt med 7-21, og sikrede de to næste sæt og dermed sejren.