Badminton

VEB-træner: Vi skal vinde

Vendsyssel Elite Badmintons sæson skal kickstartes i aftenens dyst mod Højbjerg

Zvonimir Durkinjak er med i aftenens kamp. Foto: Kurt Bering
Zvonimir Durkinjak er med i aftenens kamp. Foto: Kurt Bering Kurt Bering

FREDERIKSHAVN: Vendsyssel Elite Badminton (VEB) skal i aften forsøge at kickstarte sæsonen efter første rundes nederlag til Værløse. Det sker på hjemmebane mod Højbjerg, og det er en kamp, som spillende træner Martin Kragh har store forventninger til.

- Vi går efter at vinde. På papiret bør vi være bedre end dem i fem ud af seks kampe, så jeg vil sige, at vi har en favoritværdighed på 55-45, siger Martin Kragh.

Kampen, som altså er sæsonens andet opgør, er samtidig en af de vigtigste i sæsonen.

- Vi har en målsætning om at blive nummer otte eller bedre, og Højbjerg er et af de hold, vi skal holde under os, hvis den målsætning skal opfyldes. Derfor er det en meget vigtig kamp, siger Martin Kragh.

VEB har fået flere nye spillere i truppen forud for den nye sæson, og en af dem får debut i aften. Portugisiske Telma Santos spiller damesinglen, og den kamp vurderer træner Martin Kragh til at være meget lige, men han forventer også, at Telma Santos kan trække sig sejrrigt ud af kampen.

- Hun er en aggressiv og lynhurtig spiller, som har masser af erfaring fra internationale turneringer. Derudover repræsenterede hun sit land ved OL i London for to år siden, så det bliver naturligvis rigtig spændende at se, hvad hun kan få ud af det, siger Martin Kragh om Telma Santos’ kamp mod Højbjergs Michelle Chan fra New Zealand.

Vendsyssel Elite Badmintons kamp mod Højbjerg skydes i gang i aften klokken 19 i Arena Nord.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden