Velbesøgte foredrag i Try

Stor interesse for guidede ture og foredrag

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

TRY:Som led i det store arrangement i Try i anledning af 140-års skolejubilæet var der udover den store udstilling også guidede rundture og foredrag.

De sidstnævnte var meget populære og velbesøgte, hvilket vil sige en så godt som fyldt samlingssal, og to af dem omhandlede de to deciderede højskoleperioder: Højskolen fra dens stiftelse frem til 1955 og dens kortvarige ”genopstandelse” 1973-78.

Karen Sejlund holdt foredrag om at være barn på højskolen sidst i 1940’erne og i 1950’erne. Karen Sejlund er datter af daværende forstanderpar Hilda og Peter Sejlund Sørensen (1944-68). Hun er født og havde sin opvækst på Try Højskole fra besættelsens sidste år og den første efterkrigstid. Hendes foredrag var ledsaget af gamle sort-hvide billeder, og flere af tilhørerne bidrog med oplysninger om dem. Den livlige og muntre beretning om datidens højskole var også krydret med informationer om ånden i datidens højskole:

- Vi havde her den faste leveregel, at man skal behandle hinanden ordentligt, uanset hvem man/de er og kommer fra.

Der er en særdeles god overensstemmelse mellem denne leveregel og det udgangspunkt, som var i det foredrag, som journalist Frode Muldkjær holdt.

- Vi bør give børn, unge og ældre noget, som skaber identitet, selvforståelse, klogskab, evne til tanke, refleksion, empati, omsorg og medmenneskehed. Sådan bør vi behandle hinanden, lød det lettere omskrevet fra Frode Muldkjær.

Frode Muldkjær var lærer i Try Højskoles anden periode, hvor han fra 1976 til 1978 underviste på den medielinje, som Try Højskole var den første til at introducere.

- I dag er det dog eksploderet. Omkring hver anden ung drømmer - ja, faktisk forlanger - at blive reality-studieværter. I dag findes næppe højskoler, som ikke har medieindføring i sin tilbudsvifte, sagde han.

Frode Muldkjær konkluderede i sit foredrag:

- Benedikte Ry har ret. Der var i det daglige mange af den type påtaler, såkaldte adfærdsregulerende samtaler, uroagtige problemer og urimeligheder, som til sidst skabte den endelige ultimative konflikt. Selvom det skal medgives, at begge parter i en strid kan være tilbøjelige til at tro, at man får mere ret ved at hæve stemmen.

Frode Muldkjær sluttede dette afsnit af foredraget med følgende:

- Ønsket må være, at disse bygninger altid vil huse unge, som vil noget, og voksne, der giver en hånd, som det i dag sker med efterskolen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden