Velfærdsstat under forandring

100-året for udbruddet af 1. verdenskrig markeres af Folkeuniversitetet

Ove Kaj Pedersen kommer og fortæller om, hvordan velfærdsstaten kom til Skagen. Arkivfoto

Ove Kaj Pedersen kommer og fortæller om, hvordan velfærdsstaten kom til Skagen. Arkivfoto

SKAGEN:Som det fremgik i forrige nummer af Skagen Onsdag, markerer Folkeuniversitetet i Skagen 100-året for udbruddet af 1. verdenskrig, og hvad krigen kom til at betyde for resten af det 20. århundrede, med et foredrag af historikeren Henrik Jensen i morgen kl. 16.30 – 18.15 i Kulturhus Kappelborg.

Det nye livssyn og de mange katastrofer, som dette foredrag vil handle om, er imidlertid ikke hele historien om det 20. århundrede. I Danmark og det øvrige Skandinavien blev der efterhånden skabt det, vi i dag kalder en velfærdsstat.

Folkeuniversitetet har inviteret en ”gammel” skagbo, professor Ove Kaj Pedersen, til at komme og – med udgangspunkt i sin egen barndom – fortælle om, hvordan denne velfærdsstat kom til Skagen.

Foredraget vil trække linjerne frem til de forandringer, der nu er ved at ske, og give et bud på, hvordan en forandret velfærdsstat har indflydelse – også i Skagen.

Dette foredrag afholdes torsdag, den 16. oktober kl. 16.30 – 18.15, ligeledes i Kulturhus Kappelborg.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.