Frederikshavn

Veloverstået DM i ponydressur

Over 100 af landes bedste ponydressurryttere var i Frederikshavn i weekenden

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Præmieoverrækkelse i optog.

FREDERIKSHAVN:Frederikshavn Rideklub afholdt i weekenden det ottende DM i ponydressur for hold, og kan nu se tilbage på endnu et vellykket stævne, hvor det meste gik op i en højere enhed.

Vejrguderne var dog ikke helt på stævnearrangørernes side, og sendte massive regnbyger hen over stævnepladsen fredag og søndag formiddag. Lørdag viste sig dog heldigvis fra den mere solrige side, så der også blev lidt sensommersol til de mange ryttere og gæster.

Præmieoverrækkelsen søndag kunne også holdes i sol og tørvejr.

Nogle af landets bedste ponydressurryttere, fordelt på 36 hold med 4 ryttere på hvert hold, stillede til start, hvilket betød, at et stort opbud af folk skulle installeres i rideklubben.

En flot stævnerapport viser, at det meste klappede og de problemer, der naturligt nok opstod undervejs, særligt i relation til regnvejret, blev løst hurtigt og professionelt.

Weekenden bød på ridning af høj standard, hvor holdet fra Stald Grønvang Sportsrideklub bestående af Victoria Toft Wakswik og Rawa’s Anubis, Isabell Toft Wakswik og Moglie 3, Silje Toftgaard og Armando samt Alexander Yde Helgstrand og Jumandji red sig til en flot førsteplads

Møllebakkens Rideklub bestående af Cecilie Hedegaard og Strandgaards Challenger, Amira Aasted Jespersen og Top Tilas Ex, Laura Elisabeth Kjær Rohmann og Traeumer og Emilie Balling Nissen og Divino Van Stal Romano fik en flot sølvmedalje, mens holdet fra Herning Rideklub løb med bronzemedaljen.

Holdet bestod af Mathilde Kalstrup Jensen og Cake Royal, Sophie Boje Obel Jørgensen og Cascadura, Mathilde Broberg Lind og Sønderlund’s Chevanel og Klarissa Petrine Akselsen og Lady Ley Roes.

Berider og daglig leder i Frederikshavn Rideklub Peter Koefoed-Holm ser tilbage på stævnet:

- Det er fantastisk at være en del af en klub, hvor man i den grad kan få tingene til at spille sammen. At ryttere fra hele landet vælger at tage helt til Nordjylland for at deltage og at byens erhvervsliv også bakker op er rigtigt dejligt.

Formand for Frederikshavn Rideklub, Carsten Kjær, er også stolt af endnu et vellykket DM og udtrykker sin største tak til alle; sponsorer, ryttere, gæster, og ikke mindste de mange frivillige for den store opbakning.

- Man kan ikke andet end at være stolt af en klub med så meget klubånd. At kunne stille med så mange frivillige hjælpere bestående af folk lige fra klubbens ryttere, medlemmer, ægtefæller, søskende, bedsteforældre og venner af klubben og ikke mindst kompetent personale er en bedrift i sig selv.

Under stævnet blev der også tid til underholdende indslag, blandt andet i form af konkurrencen "Stemning til hest - hvem er bedst", som gik ud på at skabe god stemning på stævnepladsen under stævnet.

- De deltagende hold gjorde det helt fantastisk med deres kreative udklædning, udsmykning af stævneboksene og flotte bordpynt til rytterfesten. For ikke at tale om kulminationen lørdag aften med optræden, hvor Rideklubben Ørsted-Holme løb af med sejren for deres optræden og gennemførte stewardesse-outfit, lyder det fra klubben.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst