Vendsyssel er superliga-klar

Vendelboerne leverede overraskelsen og sikrede sig oprykning til Alka Superligaen

Christoffer Green Sørensen
Vendsyssel FF skal spille i Alka Superligaen i næste sæson. Foto: Lars Pauli
Vendsyssel FF 27. maj 2018 17:54 - Opdateret 29. maj 2018 06:13

FODBOLD: Vendsyssel FF er klar til superligaen i næste sæson. Det blev slået fast, da de søndag vandt 2-1 i Lyngby og dermed tog en samlet sejr på 3-1 i de to playoffkampe.

Hele Vendsyssel FF bænken og de 11 spillere på grønsværen brød ud i vild jubel, da dommer Anders Poulsen fløjtede kampen af.

I forhold til playoffkampen i torsdags havde begge holds trænere valgt at erstatte deres angriber. Vendsyssel FF stillede med Marcus Solberg som forreste mand. Hos Lyngby var Mayron George erstattet af Jeppe Kjær.

Lyngby kom aggressivt ud fra start. Hjemmeholdet forsøgte fra første fløjt at få rykket spillet op på nordjydernes banehalvdel, men Vendsyssel stod godt imod. Lyngbys energi og aggressivitet resulterede ikke i chancer, og de første ti minutter var primært præget af en masse dueller.

Kampens første afslutning stod gæsterne fra Vendsyssel for. Kristian Riis kom efter 15. minutter først på et hjørnespark, men midtstopperen kunne se sin afslutning gå et stykke over mål.

Efter 25 minutters spil kom hjemmeholdet frem til sin første afslutning. Michael Lumb stod fri ved bagerste stolpe, men venstrebacken flugtede bolden forbi mål.

Vendsyssel FF havde store problemer med at hold fast i bolden, men heldigvis for gæsterne, så udnyttede Lyngby ikke det overtag de havde. Det var en meget chancefattig første halvleg. Efter godt 40 minutters spil kom hjemmeholdet fra Lyngby frem til sin blot anden afslutning, da Jesper Christjansen efter et hjørnespark sendte bolden lige forbi vendelboernes mål.

Første halvlege sluttede som den startede. 0-0.

Til anden halvlegs start foretog Vendsyssel FF en udskiftning. Jakob Hjorth kom ind i stedet for en skadet Brandoao. Det betød, at Mohamed gik ud på højreback og Jakob Hjorth kom ind i midterforsvaret ved siden af Kristian Riis.

Vendsyssel FF stod for anden halvlegs første afslutning. Lucas Jensen driblede efter 52 minutter ind i feltet og afsluttede højt mod målet, men Mikkel Andersen havde ikke de store problemer med afslutningen.

Efter ti minutters spil af anden halvleg kom der for alvor drama i kampen. Efter klumpspil i Vendsyssels felt blev Lyngby tildelt et straffespark. Herolind Shala blev sat til at sparke, men målmand Nikolai Flø i fortsatte sit imponerende spil og reddede straffesparket. På det efterfølgende hjørnespark kom Kevin Tshiembe højest, men hans hovedstød sneg sig lige forbi venstre målstolpe.

Efter 71. minutter kom forløsningen for Vendsyssel FF. Lucas Jensen blev sendt i dybden og med en fræk yderside afslutning bragte han gæsterne foran med 1-0.

Lyngby kastede alt frem i de sidste minutter og med 10 minutter igen kom udligningen. Jeppe Kjær snød Vendsyssel forsvaret inde i feltet og sendte udligningen i kassen.

Lyngby fik lagt et tungt pres på gæsterne efter udligningen, men Vendsyssel FF fik til sidst lukket kampen, da Mikael Anderson sikrede sejren med sin scoring i overtiden.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...