Vendsyssel FF buldrer mod toppen

Vendelboerne besejrede bundproppen AB på udebane

Bjarke Jacobsen - med en fortid i AB - gjorde det onde ved sin gamle klub. Arkivfoto: Lars Pauli

Bjarke Jacobsen - med en fortid i AB - gjorde det onde ved sin gamle klub. Arkivfoto: Lars Pauli

GLADSAXE:Vendsyssel FF har en med en stribe gode præstationer den seneste måned spillet sig op efter en skidt sæsonstart i 1. division.

Søndag blev bundproppen AB slået med 3-1 på udebane, og det betyder, at vendelboerne rykker op på rækkens tredjeplads.

Indtager holdet også denne plads efter sæsonen, skal det spille om oprykning til superligaen.

Vendsyssel FF afgjorde kampen mod AB i første halvleg.

Holdet kom foran i det 21. minut. Chris Sørensen sendte et perfekt frispark ind i feltet, hvor Bjarke Jacobsen kom til. Hans hovedstød blev reddet, men Jacobsen fik liggende bugseret returbolden op i nettaget til 1-0.

Kort før pausen fik AB’s Matti Olsen direkte rødt for at bremse Thomas Dalgaard, der havde frit løb mod mål.

Det efterfølgende frispark ramte muren, men bolden endte hos Jens-Kristian Sørensen, der med et behersket spark let fordoblede føringen.

Den sidste spænding blev taget ud af kampen kort før pausefløjtet, da Thomas Dalgaard havde sidste fod på et fint, gennemspillet angreb.

Gæsterne spillede en rigtig sløj 2. halvleg, og AB fik reduceret til 1-3, da Emil Holten sendte bolden i mål efter et hjørnespark. Herudover brændte AB et straffespark begået af Brandao.

Tættest på Vendsyssel-mål efter pausen kom Tiago Leonco, da han headede et hjørnespark på overliggeren.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.