Sport

Vendsyssel FF kom omsider på tavlen

Rene Shaki Joensen sikrede Vendsyssel FF sæsonens første point otte minutter før tid mod Fremad Amager

Rene Shaki Joensen scorede til 1-1 for Vendsyssel FF.Arkivfoto: Michael Bygballe
Rene Shaki Joensen scorede til 1-1 for Vendsyssel FF.Arkivfoto: Michael Bygballe Michael Bygballe

Opdateret 15. august 2016 kl. 08:08

AMAGER: Vendsyssel FF var på vej mod det fjerde nederlag på stribe - og dermed en direkte katastrofal start på sæsonen - i søndagens udekamp mod oprykkerne fra Fremad Amager.

Men en sen udligning gav gæsternes sæsonens første point - og noget positivt at tale om på den lange bustur hjem.

Det begyndte ellers skidt for vendelboerne, der kom bagud efter en halv time. Skarpretter for Fremad Amager, der trænes af John Faxe Jensen, var Rune Friis.

Langt ind i anden halvleg lignede det endnu et nederlag til Vendsyssel FF, men otte minutter før tid dukkede Rene Shaki Joensen op og sendte udligningen i mål.

Fem minutter før tid blev Fremad Amager ramt af en udvisning, da Hakan Redzep modtog det andet gule kort, men det lykkedes ikke Vendsyssel FF at score sejrsmålet trods stor dominans i de døende minutter.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden