Vendsyssel FF slået af bundhold

Ove Christensens tropper manglede skarpheden og tabte skuffende til AB

Jesper Christiansen blev passeret to gange i udekampen i Gladsaxe.Arkivfoto: Lars Pauli

Jesper Christiansen blev passeret to gange i udekampen i Gladsaxe.Arkivfoto: Lars Pauli

GLADSAXE:Vendsyssel FF kunne lørdag eftermiddag sende AB ned i 2. division og samtidig gøre sig selv til favorit til at snuppe tredjepladsen i 1.division.

Det krævede en sejr ude over akademikerne, der dog langtfra har opgivet kampen for at udgå nedrykning.

Det var således hjemmeholdet, der startede kampen bedst, og allerede efter fem minutter kunne den tidligere AaB-angriber Simon Bræmer sende et indlæg ind bag Jesper Christiansen i Vendsyssel-målet.

Mere skete der ikke i 1. halvleg.

Vendsyssel FF belejrede hjemmeholdets mål fra anden halvlegs start, men skarpheden manglede på de chancer, der blev skabt.

Anderledes skarpt var hjemmeholdet, der efter 62 minutters spil fordoblede føringen efter en fin kontra. Kristian Uth satte sidste fod på bolden til slutresultatet 2-0.

Trods nederlaget har Vendsyssel FF fortsat chancen for at slutte sæsonen på tredjepladsen.

Lyngby måtte lørdag nemlig nøjes med 2-2 hjemme mod AGF og er ét point foran vendelboerne i tabellen.

Hvis Vendsyssel FF slår Skive i sidste spillerunde er tredjepladsen hjemme, medmindre Lyngby vinder ude over allerede oprykkede Viborg.

Spænding er der også i bunden af rækken, hvor AB og Fredericia begge risikerer at rykke ud sammen med Brønshøj.

Fredericia var lørdag nede med 0-2 i Skive, men fik kæmpet sig tilbage til 2-2.

Dermed har Fredericia ét point mere end AB før sidste runde. Østjyderne har også en langt bedre målscore.

Fredericia kan redde sig en ny sæson ved hjemme at slå HB Køge i sidste spillerunde. Lykkes de ikke med det, kan AB rykke forbi med en sejr i Aarhus over AGF.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.