Vendsyssel FF vandt andendagsgildet
Sebastian Czajkowski og Morten Knudsen Knudsen sænkede Hobro i reserveholdskamp
FODBOLD: Vendsyssel FF og Hobro spillede søndag 1-1 i Superligaen. Mandag mødtes de to hold så atter i reserveligaen, og her viste vendelboerne sig stærkest.
Opgøret endte således med en hjemmesejr på 2-0.
Sebastian Czajkowski indledte scoringen efter 20 minutter, da han blev spillet fri i dybden og passede Adrian Kappenberger i Hobro-målet. Morten Knudsen slog sejren fast for Vendsyssel FF syv minutter før tid med et skud, der gik i nettet via stolpen.
Hjemmeholdet gav fuld spilletid til Kasper Povlsen, der er stærkt på vej tilbage efter en langvarig skade. Undervejs i opgøret måtte Ninos Gouriye lade sig udskifte med en skade.
Gæsterne fra Hobro gav spilletid til to amerikanske prøvespillere i skikkelse af Bismark Agyeman og Christian Cappis. Sidstnævnte har denne sommer været på prøvetræning i selveste Bayern München, dog uden at kunne spille sig til en kontrakt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.