Vendsyssel kom tilbage på ret kurs
Cecilie Skovgaard scorede ti mål i hård kamp

VH’s Cecilie Skovgaard spillede en flot kamp mod Tarm. Foto: Peter Broen Peter Broen
FREDERIKSHAVN:Vendsyssel Håndbold hentede to vigtige point i kampen for at blive i 1.division, da de på hjemmebane lørdag besejrede Tarm-Foersum 30-26 på efter en hård fight.
- Der blev virkelig gået til stålet fra begge sider, og de lagde sig bestemt ikke ned, selv om vi et par gange var ved at stikke af fra dem, siger Vendsyssels træner Peter Laigaard.
Han gav i kampen debut til de to nye brasilianske spillere Mariana Costa og Larissa Araujo, og det blev en succes.
- De spillede via deres indbyrdes forståelse en afgørende rolle i den afsluttende fase af kampen, så det var meget fint, fortæller Peter Laigaard.
Han glæder sig over, at hele holdet rejste sig efter det skuffende nederlag i Virum i sidste weekend. I sær Cecilie Skovgaard lyste op mod Tarm og stod for 10 af hjemmeholdets scoringer.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.