Vendsyssel FF

Vendsyssel nedkæmpet i Viborg

Hjemmeholdet nettede to gange i slutfasen og vandt 2-0. Vendsyssel holder dog fast i andenpladsen

Nicolai Flø blev passeret to gange i udekampen i Viborg. Arkivfoto: Torben Hansen
Nicolai Flø blev passeret to gange i udekampen i Viborg. Arkivfoto: Torben Hansen

VIBORG: Vendsyssel FF fik ikke point med fra søndagens udekamp i NordicBet Ligaen mod superliganedrykkerne fra Viborg.

Hjemmeholdet vandt 2-0.

Første halvleg var en lige affære mellem to mandskaber, der begge lurede på kontrachancerne og skiftedes til at have momentum.

Hjemmeholdet havde halvlegens største chance, da Pierre Larsen fik en friløber omkring den halve time, men han afsluttede svagt, og Vendsyssel FF-målmand Nicolai Flø fik afværget.

Derudover blev der skabt halve chancer i begge ender, men de første 45 minutter sluttede passende uden mål.

Kampbilledet var det samme efter pausen. Masser af duelspil mellem to jævnbyrdige mandskaber, der begge forsvarede sig godt. Viborg havde de bedste muligheder, og forløsningen kom med ti minutter tilbage, da Jeppe Grønning tæt under mål fik skubbet bolden i nettet bag Nicolai Flø.

Kort efter fik hjemmeholdet atter scoret, men målet blev annulleret for offside.

Forsvarsslusen var dog åbnet i Vendsyssels forsvar, og kort før tid kunne Casper Gandrup afgøre kampen til hjemmeholdets fordel, da han satte indersiden på et indlæg fra højre.

Trods nederlaget holder Vendsyssel FF fast i rækkens andenplads.

Vendelboerne kan desuden glæde sig over, at førerholdet Vejle også tabte søndag (0-1 til Fremad Amager).

Dermed er afstanden til førstepladsen uændret - nemlig på tre point.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden