Fodbold

Vendsyssel slap fra Skive med uafgjort

Efter en kamp med Skive i overtag, kunne Vendsyssel FF tage turen hjem med 1-1 i bagagen

Rune Frantsen i aktion for Vendsyssel FF mod Skive IK. Foto: Torben Hansen
Rune Frantsen i aktion for Vendsyssel FF mod Skive IK. Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

Opdateret 20. september 2014 kl. 09:43

SKIVE: Vendsyssel FF skulle fredag aften forsøge at revanchere pokalnederlaget fra tidligere på sæsonen, da de var på besøg hos Skive IK. Det lykkedes dog ikke helt, og Vendsyssel var en smule heldige med at få et point med hjem.

Kampen startede fabelagtigt for vendelboerne, der allerede efter seks minutter bragte sig foran på et mål af Michael Byskov. Kantspilleren kom fri mod mål, afdriblede målmanden og sendte sikkert bolden ind bag målmand Mathias Rosenørn i Skive-målet.

Herefter stod der Skive på det meste af spillet på Spar Nord Arena. De gulklædte havde dog sit hyr med at få skabt de chancer, der skulle til for at sende bolden helt ind bag Jesper Christiansen.

I stedet var det tilbagevendte Michael Nielsen, der stod for den største chance efter målet, da han fik bolden serveret efter et indlæg fra venstre side af banen. Nielsen formåede dog kun at sende bolden snert forbi Skive-målet og dermed gik holdene til pause med en spinkel Vendsyssel-føring.

Da de to hold var på banen igen efter pausen, skulle der ikke gå lang tid, før hjemmeholdet spil var på spil i Vendsyssel-feltet. Efter fem minutters spil. landede et perfekt indlæg fra højre side af banen lige i panden på Mikkel Jespersen, som stensikkert headede bolden ind bag Jesper Christiansen.

Efter målet, fortsatte Skive med at være i klart mest boldbesiddelse. I modsætning til i første halvleg, førte det da også til flere store chancer, som enten strejfede stolpen eller blev afværget af Jesper Christiansen.

I sidste minut havde Skive en afgørende mulighed for at bringe sig i front og tage sejren, men Jesper Christiansen hev endnu en redning op af hatten og sikrede dermed det ene point til Vendsyssel FF, som øjeblikkeligt indtager førstepladsen i NordicBet Ligaen med et enkelt point ned til Viborg på andenpladsen, som dog har en kamp i hånden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden