Vendsyssel FF

Vendsyssel smadrede Brabrand

Vendsyssel FF sejrede med 3-0 mod sæsonens overraskelse

Emmanuel Ogude afdribler keeperen og scorer til 1-0 i kampen mod Brabrand. Foto: Martin Damgård
Emmanuel Ogude afdribler keeperen og scorer til 1-0 i kampen mod Brabrand. Foto: Martin Damgård

Opdateret 21. august 2017 kl. 08:44

FODBOLD: Inden søndagens kamp havde Brabrand været sæsonens overraskelse i NordciBet-Ligaen med syv point for de første tre kampe, men den titel mistede holdet, da Vendsyssel sejrede stensikkert på hjemmebanen med 3-0.

Nyindkøbet Emmanuel Ogude lukkede stort set kampen allerede i første halvleg med to scoringer.

Det var ellers gæsterne, der kom bedst fra start. Allerede tidligt i kampen fik Mike Kaljo en friløber, men det sidste træk blev en anelse for langt, og så kom Nikolai Flø godt ud af målet og fik forpurret chancen.

Kort efter forsøgte Brabrand sig med et langt fladt indlæg mod nærmeste stolpe, men igen var Flø godt ude og blokere.

Vendsyssel viste første gang farlighed efter 20 minutter. Lucas Jensen satte to mand af på kanten og lagde fladt ind foran mål, men afslutningen blev blokeret over mål.

Men kort efter kom føringsmålet. Emmanuel Ogude fik chancen alene med målmanden. Han afdriblede ham sikkert og scorede fladt.

Og kort inden pausen blev det til 2-0 ved Emmanuel Ogude. En hjørnesparksbold fra højre side sejlede lige ind i panden på Jakob Hjorth, der headede i jorden og mål. her kunne Mathias Rosenørn kun halvklare, og så kunne Ogude heade returen i nettet.

Og Vendsyssel fortsatte takterne i anden halvleg. Lucas Jensen bankede bolden i sidenettet på en fin frispilning fra Jeppe Illum.

Og selvsamme Jeppe Illum gjorde det til 3-0 efter godt en times spil. Brabrand forsøgte at heade en bold tilbage til keeperen, men her kom Brandao imellem. Hans afslutning blev reddet, men returen endte hos Illum, der sikkert kunne score i tomt mål.

Kort efter kunne det være blevet 4-0, da Ninos Gouriye tog en fremragende tur op igennem midten og fandt moses Opondo, men hans indersideafslutning ramte stolpen.

Den sikre sejr sender Vendsyssel op på tredjepladsen, og dermed er der lagt op til både lokalbrag og topopgør, når de onsdag besøger Thisted, der med den overraskende sejr i Esbjerg satte sig på andenpladsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden