Vendsyssel Elite Badminton

Vendsyssel tabte, men får hjemmebanefordel

Gentofte vandt med 4-3 efter Golden Set

Jacco Arends og Zvonimir Durkinjak tabte i Golden Set. Arkivfoto: Laura Guldhammer
Jacco Arends og Zvonimir Durkinjak tabte i Golden Set. Arkivfoto: Laura Guldhammer

GENTOFTE: Det blev som ventet en tæt kamp, da Vendsyssel Elite Badminton torsdag aften gæstede Gentofte i den sidste kamp i grundspillet

Kampen endte 3-3 og måtte derfor ud i Golden Set.

Vendsyssel kom som i tirsdagens sejr over Aarhus godt fra start, da både damedoublen og herredoublen gav klare sejre i to sæt, men hjemmeholdet, der kæmpede for at undgå nedrykningsspil, kom flot tilbage og sejrede klart i både mixeddouble og anden herresingle, hvor Victor Svendsen ikke kunne følge op på sin flotte sejr i tirsdagens kamp.

Og dermed var presset endnu engang lagt over på estiske Raul Must. I damesinglen måtte Vendsyssel nemlig undvære suveræne Beiwen Zhang, der blev skadet i tirsdagens opgør, og debutanten Line Philipsen fik ikke mange chancer imod Danmarks nummer syv, Sofie Holmboe Dahl.

Raul Must viste dog endnu engang, at han er manden til de store kampe. Tirsdag sikrede han tre point imod Aarhus, og i Gentofte sejrede han efter et nyt tæt opgør med 21-15 i tredje sæt over Joshua Eipe og sendte kampen ud i Golden Set.

Her sejrede hjemmeholdet godt nok, da veteranen Jim Laugesen blev skiftet ud med Frederik Collberg med 21-19, men Vendsyssel bliver på tredjepladsen i rækken, da Aarhus tabte overraskende med 4-2 i Greve, mens Skælskør/Slagelse fik klø af Skovshoved med hele 6-0.

Dermed er Vendsyssel sikret hjemmebanefordel i kvartfinalerne, der spilles efter nytår.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden