Vendsyssel-træner: Vigtigste kamp

Sejr over et Jyllandsserie-hold var utrolig vigtig for Vendsyssel FF

Vendsyssel-træner Joakim Mattsson fik sin første betydende sejr. Foto: Laura Guldhammer <i>Laura Guldhammer</i>

Vendsyssel-træner Joakim Mattsson fik sin første betydende sejr. Foto: Laura Guldhammer Laura Guldhammer

BIRKELSE:Efter tre nederlag i de første tre kampe i 1. division, var det vigtigt for hold og træner i Vendsyssel FF at slå Jyllandsserie-holdet fra Birkelse IF i DBU Pokalen.

- Jeg havde sagt til holdet inden kampen, at i dag var den vigtigste kamp, og derfor er det rigtig dejligt, at vi vinder komfortabelt. Især når vi ikke har haft nogle sejre, der tæller, men det gør den her, og vi er videre i pokalen. Det er UG med kryds og slange, siger Vendsyssel FF’s cheftræner, Joakim Mattsson.

Svenskeren kunne se sine tropper vinde 9-0 i opgøret, og Hjørring-mandskabet fik dermed sæsonens første sejr. Joakim Mattsson ved, at alt kan ske i pokalfodbold, og derfor var træneren meget tilfreds med den præstation, som spillerne leverede.

- Det er en rigtig fin præstation. Vi arbejder hårdt. Det er svært at spille pokalkampe, og det er svært mod hold, som spiller lavere rangeret. Så jeg synes, at vi gør det, vi skal, og det vi kan forvente og lidt mere. Det er vores arbejdsindsats, som giver sejren i dag. Selvfølgelig mangler der nogle relationer til de spillere, som spillede i dag men en rigtig god indsats.

Vendsyssel FF skal forsøge at tage næste sejr på søndag, når det på udebane gælder Fremad Amager i 1. division.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.