Bornholm

Venligboerne hyldet med frivilligpris

500 ildsjæle var nomineret, men prisen gik til den nordjyske forening

Venligboerne startede i Hjørring for at gøre en forskel for byens flygtninge. Arkivfoto
Venligboerne startede i Hjørring for at gøre en forskel for byens flygtninge. Arkivfoto

BORNHOLM: Den nordjyske forening Venligboerne blev lørdag hyldet for sin indsats for flygtninge.

Foreningen, der hører hjemme i Hjørring, vandt Samvirke og COOPS frivilligpris 2015, der blev uddelt i forbindelse med Folkemødet på Bornholm. I alt var 500 ildsjæle fra hele landet nomineret til prisen.

Venligboerne kom til verden i efteråret, da Merete Bonde Pilgaard sammen med 10 andre i Hjørring besluttede sig for at forsøge at gøre en forskel for flygtninge i byen. De oprettede en Facebookgruppe, som på få måneder voksede til 4000 medlemmer, og siden er der skudt Venligbo-initiativer frem i 30 byer.

Prisen består udover æren af en check på 25.000 kroner.

Gå til relaterede emner

Forsiden