Venstre foran kampvalg om borgmesterkandidat
Efter lang tids overvejelser melder Niels Jørgen Pedersen sig som modkandidat til Lene Kjelgaard Jensen, når Venstre skal vælge borgmesterkandidat
THISTED: 24. oktober kan omkring 550 medlemmer af Venstre i Thisted Kommune gå til opstillingsmøde i vished om, at de har to kandidater at vælge mellem, når de skal afgøre, hvem der skal være Venstres borgmesterkandidat ved kommunalvalget i november næste år.
Efter lang tids tavshed har Niels Jørgen Pedersen, formand for Venstres gruppe i kommunalbestyrelsen og formand for Thisted Kommunes erhvervs-, arbejdsmarkeds- og kulturudvalg, erklæret, at han kandiderer til posten som Venstres spidskandidat - og dermed partiets bud på en ny borgmester.
Dermed udfordrer han kommunens siddende borgmester, partifællen Lene Kjelgaard Jensen, som som allerede for nogle uger siden meddelte, at hun var klar til at gå efter en ny periode på borgmesterposten.
Gennem flere uger har mange andre end hovedpersonen selv peget på Niels Jørgen Pedersen som et godt bud på en ny Venstre-borgmester.
Nu lægger Niels Jørgen Pedersen ikke skjul på, at det er de mange opfordringer, både fra repræsentanter for kommunens erhvervsliv, fra kredse internt i Venstre og fra en lang række andre, der har fået ham til at tage beslutningen om at stille op mod Lene Kjelgaard Jensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.