Venstre-formand har trukket sig
Niels Juel trådte tilbage, da en ny kandidat som Rebild-formand blev foreslået
Opdateret kl. 23:48
REBILD: Venstres kommuneforening i Rebild har fået ny formand.
Det skete på generalforsamlingen tirsdag aften, hvor den nyvalgte bestyrelse for Venstres partiforening i Støvring og Omegn opstillede en modkandidat til Niels Juel, som har haft formandsposten siden 2008, men tidligere har været ude i internt stormvejr, hvor han har kæmpet hårdt for at blive siddende.
Så snart Gert Sørensen, Byrsted, blev foreslået som formandskandidat tirsdag aften, trak Niels Juel sig imidlertid.
Det var blandt andre den nye bestyrelse i den lokale partiforening i Støvring og Omegn, som foreslog Gert Sørensen, fordi han kunne samle alle fire vælgerforeninger i kommunen.
Og han blev derefter valgt til ny formand for Venstres kommuneforening i Rebild.
Udskiftning i Støvring
Venstres lokale partiforening i Støvring fik også ny formand og flere nye bestyrelsesmedlemmer på generalforsamlingen for nylig, hvor Pia Fræer Grundholm vandt kampvalget mod den hidtidige formand, Niels Nørøxe.
Pia Fræer Grundholm stillede op til byrådsvalget i november 2013, men opnåede ikke valg.
Hun har i mange år været engageret i kommunens skolepolitik via sin post som formand for Bavnebakkeskolens bestyrelse, og hun er også formand for Stubhuset i Støvring.
Venstre i Støvring og Omegn er som nævnt en af fire Venstre-foreninger i kommunen, hvor Niels Juel repræsenterer til gengæld repræsenterer Nørager-foreningen.
Desuden er der en Venstre-forening i Bælum-Terndrup-Skørping og en i Veggerby.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.