Ballade om politiske bannere ved Hjallerup Marked

Konservativ udvalgsformand beordrede V-bannere fjernet på indfaldsvej mod Hjallerup Marked

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

HJALLERUP:Selvom der ikke er valgperiode, er partierne begyndt at gøre folk opmærksomme på, hvilke kandidater de kan stemme på, når der næste gang er folketingsvalg.

Venstres kandidat fra Brønderslevkredsen, Henrik Jørgensen (V), var således at finde på to bannere på to private grunde ved indfaldsvejene til Hjallerup Marked, hvor Venstre har en stand.

De to bannere blev dog pillet ned af Brønderslev Kommune uden varsel. Formand i Venstres Brønderslevkreds Palle L. Nielsen (V) er forarget over kommunens fremgangsmåde.

- Vi ønsker selvfølgelig ikke at bryde nogen regler, og men det mener Brønderslev Kommune åbenbart, at vi har gjort. Men det, der undrer mig, er at kommunen ikke har kontaktet borgeren på adressen inden, siger han.

Palle L. Nielsen (V) mener, det er normal kutyme, at der skal være en dialog, når man vælger at pille et banner ned på en privat grund.

- Der er muligvis et brud på ytringsfriheden, og jeg håber ikke, at det er en politisk agenda fra kommunens side, der står bag det, siger han.

Har handlet efter loven

Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Brønderslev Kommune, Karsten Frederiksen (K), begrunder nedtagelsen med, at man ikke må sætte valgplakater op uden for valgperioden. Efter at have modtaget klager fra borgere og andre politiske partier, så hans sig nødsaget til at få forvaltningen til at pille bannerne ned.

- Hvis jeg ikke gjorde det, ville de tage sagen i egen hånd. Så jeg blev nødt til at gøre noget ved det, siger han.

Han kan ikke give en god begrundelse for, hvorfor borgeren på adressen ikke er blevet informeret i forvejen. Det er ifølge ham en vurdering forvaltningen har taget.

- I nogle situationer informere man inden, man tager det ned. Jeg ved ikke, hvorfor forvaltningen ikke har gjort det i denne situation. Men de har handlet helt i overensstemmelse med loven, siger han.

- Det betragtes som valgmateriale uden for valgperioden, og det må man ikke. Der er ingen partier, der har fortrinsret, og det gælder også Venstre.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Nordjyllands Politi lukker rockerklubhus i Nørresundby midlertidigt
Luk