Venstre vild med de høje skibe

Venstre var indstillet på at søge værtskabet i 2018 - til den tid er vi ovenpå igen, siger Lars Møller

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

FREDERIKSHAVN:Frederikshavn ansøger ikke om værtskabet for Tall Ships Races 2018.

Det skrev NORDJYSKE i går, med den tilføjelse, at et enigt økonomiudvalg vendte tommelfingeren ned til det store træskibsstævne.

Bag den lukkede dør på rådhuset var der dog langt fra enighed om at sige nej tak, viser det sig.

Venstre gik ind for at Frederikshavn Kommune skulle lægge billet ind på værtskabet, siger tidligere borgmester Lars Møller (V).

- Nu endte det med et nej, for vi ville ikke gå op imod borgmesteren. Skal man søge den slags arrangementer, er det vigtigt, at borgmesteren går i spidsen, og i Venstre synes vi, at det er en god idé, hvis det vel at mærke sker under faste økonomiske rammer og i tæt samarbejde med kommunens erhvervsliv, siger Lars Møller.

- Er det ikke dårlig timing og et dårligt signal netop nu, hvor kommunen er ude i en stor fyringsrunde og skal spare alle steder?

- Det synes jeg ikke. Vi taler om 2018, hvor Frederikshavn har 200-års købstadsjubilæum. Alt tyder på, at vi til den tid er igennem den hestekur og økonomiske krise, vi bokser med her og nu. Nu er der bred opbakning til at gøre det, der er nødvendigt for at rette op på kommunens økonomi. I 2016-2017 er vi ovenpå igen og kan lægge penge til side til arrangementer som Tall Ships Races, men det skal ikke være en politisk kampplads. Derfor endte vi alle med at sige nej tak, siger Lars Møller.

Hårdt presset økonomi

Byrådet arbejder for øjeblikket på at få enderne til at nå sammen i Budget 2015.

Frederikshavn har landets laveste likviditet og en gæld på 1,23 milliarder kroner.

Desuden er der et uafklaret spørgsmål om den meget omtalte byggekredit, hvor kommunen i 2013 hævede 70 mio. kr. En fremgangsmåde Økonomi- og Indenrigsministeriet har afvist.

Kommunen har nu fået ministeriets dispensation til at optage et likviditetslån på 50 mio. kr. i 2014. Fra udgangen af 2013 til midt i januar 2014 anvendte kommunen byggekreditten som forskud på dette lån, men den fremgangsmåde mener BDO Kommunernes Revision er i strid med ministeriet dispensation.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Topchef stopper omgående på stor nordjysk virksomhed
Luk