Sport

Ventet medvind til slagne pirater

Aalborg Pirates vandt 5-2 over Unibet Stars Gentofte

Aalborg Pirates vandt igen over oprykkerne fra Gentofte. Arkivfoto: Claus Søndberg
Aalborg Pirates vandt igen over oprykkerne fra Gentofte. Arkivfoto: Claus Søndberg Claus Søndberg

Opdateret kl. 23:46

AALBORG: Forud for den sene lørdagskamp mod Unibet Stars Gentofte havde Aalborg Pirates tabt tre kampe på stribe, hvor modstanderne hver eneste gang havde sendt pucken i mål seks gange.

Kampen i Gigantium Isarena mod ligaens bundprop skulle derfor bruges til at tanke selvtillid, og aalborgenserne kom da også tilbage på rette kurs med en sejr på 5-2.

Det var fjerde gang i denne sæson, at de to mandskaber krydsede klinger, og Aalborg Pirates har nu gjort rent bord i samtlige indbyrdes opgør.

Pirater i powerplay

Kampens indledning var ganske lige, men efter 11 minutters spil kunne Nicholas Jensen bringe hjemmeholdet foran.

Daniel Madsen blev efterfølgende ramt af kampens første udvisning, men gæsterne fik intet ud af deres powerplay. Unibet Stars Gentofte fik dog udlignet efter et kvarters spil, da Tuomas Muhonen scorede til 1-1.

Gæsternes Christian Hee Foss blev få minutter senere sendt til afkøling i to minutter for cross-checking, og et minut senere kunne piraterne igen tage føringen, da Kyle Bushee udnyttede forarbejdet fra Jace Coyle og Matt Francis. Stillingen efter første periode var dermed 2-1 til Aalborg Pirates.

Et stort forspring

Pirates måtte begynde anden periode i undertal på grund af en sen udvisning til Christian Nordentoft. Hjemmeholdet så endnu en gang ud til at ride stormen af, men gæsternes Anders Førster fik alligevel udlignet til 2-2, da der resterede tre sekunder af udvisningen.

Få minutter senere kunne Aalborg Pirates igen tage føringen, da Sebastian Ehlers fandt Paul Mcilveen, der gjorde det til 3-2. Efter godt 51 minutters spil fjernede Matt Francis så den sidste spænding med scoringen til 4-2, og de 1819 tilskuere i Aalborg fik endnu en kasse at lune sig på, da Mike Vaskivuo lukkede og slukkede ved at sende pucken i mål til slutresultatet 5-2.

Selvom Aalborg Pirates har haft en mindre god periode, ser det ikke ud til, at de nærmeste forfølgere kan true holdets øjeblikkelige ottendeplads, som akkurat giver adgang til slutspillet. Herlev Eagles tabte lørdag aften med 1-5 til Rødovre Mighty Bulls, og piraterne har nu et forspring på 12 point ned til Herlev på niendepladsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden