Verden rundt i vin
Mark Kramer laver vinsmagning som eksamensprojekt
AALBORG: Vinshoppen, Hadsundvej 12 i Aalborg, inviterer til vinsmagning over temaet Verden rundt i vin. Smagningen holdes fredag 28. marts kl. 19 på Restaurant Orkidéen, Ølgodvej 1 i Aalborg Øst.
- Der vil sammen med 10 udvalgte vine blive serveret en fuld tapas menu. Vi har lagt vægt på, at deltagerne får god mad, der passer til vinene, fortæller Allen Jensen fra Vinshoppen.
Smagningen er planlagt og gennemføres som afgangsprojekt af Mark Kramer, der med udgangen af juli er uddannet salgsassistent med speciale indenfor vin.
- Vi er en af de meget få vinbutikker i Danmark, der uddanner elever, forklarer Allan Jensen.
Smagningen, der rummer vine fra 100 kroner og op til 750 kroner, vil bl.a. byde på:
Labouré Gontard, Crémant de Bourgogne fra Frankrig,
Christoph Eser, Riesling Trocken, Tyskland,
Bellingham, Old Wine Chenin Blanc fra Sydafrika,
Château de la Charriére, Beaune 1. Cru fra Frankrig,
Bodega Norton, Malbec Reserva fra Argentina,
La Casa Gran, GR-174 Priorat fra Spanien,
Los Vascos Estate, Le Dix de los Vascos fra Chile,
Domaine Barville, Châteauneuf-du-Pape fra Frankrig,
Thorn-Clarke, William Randell Shirazfra Australien og
Zenato, Sergio Zenato Amarone Riserva fra Italien
Prisen for smagningen er 450 kroner, og der skal tilmeldes senest lørdag 22. marts til Vinshoppen på telefonnummer 98 12 63 35.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.