40 år efter husker Sabra-overlevende stadig stanken af lig

Massakren på op til 2000 palæstinensere i to flygtningelejre blev det blodige lavpunkt i Libanons borgerkrig.

52-årige Najib al-Khatib står uden for sin bedstemors hus i en gyde i Sabra-lejren. For 40 år siden var huset fyldt med lig fra en massakre, der kostede hundredvis af palæstinensere livet. <i>Joseph Eid/Ritzau Scanpix</i>

52-årige Najib al-Khatib står uden for sin bedstemors hus i en gyde i Sabra-lejren. For 40 år siden var huset fyldt med lig fra en massakre, der kostede hundredvis af palæstinensere livet. Joseph Eid/Ritzau Scanpix

40 år efter, at kristne, libanesiske militser dræbte hundredvis af palæstinensere i en massakre i de to flygtningelejre Sabra og Shatila i den libanesiske hovedstad, Beirut, forbliver tragediens rædsler brændt ind i de overlevendes hukommelse.

Najib al-Khatib, hvis far og ti andre familiemedlemmer blev dræbt i massakren, kan stadig huske stanken af lig

- Den hang i luften i mere end fem eller seks måneder. En forfærdelig lugt, siger den 52-årige libanesiske overlevende.

- De sprøjtede med kemikalier hver dag, men lugten hang ved, siger han.

Mange af hans familiemedlemmer var blandt de mellem 800 og 2000 palæstinensere, der blev dræbt i massakren i Sabra og Shatila mellem den 16. og 18. september 1982.

Massakren blev begået af kristne, libanesiske militser, mens Israels hær holdt vagt. Militserne dræbte også mindst 100 libanesere og flere syrere.

Israelske soldater lukkede lejrene af, mens militsfolkene gik målrettet efter ubevæbnede civile.

40 år senere bor Najib al-Khatib stadig i Sabra-lejren. I dag med sin egen familie.

- Dette er min bedstemors hus. Under massakren var det fyldt med døde kroppe. De var stablet op her. Hestelig og menneskelig, alle sammen i en bunke oven på hinanden, siger han, mens han peger på et lille hus.

Et af de mest grufulde minder, han har fra massakren, var da han fandt liget af sin far ved døren til deres hus.

- Han var blevet skudt i benet, siger han.

- Og så havde de slået ham i hovedet med en økse.

Trods et internationalt ramaskrig er ingen nogensinde blevet anholdt eller stillet for retten for massakren.

Den blev lavpunktet i den i forvejen yderst blodige borgerkrig i Libanon fra 1975 til 1990, hvor skiftende alliancer bekæmpede hinanden med hjælp fra henholdsvis Syrien og Israel.

Massakren i Sabra og Shatila ses først og fremmest som de kristne militsers hævnaktion for syriske agenters bombedrab på Bashir Gemayel to dage forinden.

Lederen af Falangist-partiet var tre uger forinden blevet valgt til præsident.

/ritzau/AFP

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.