Verden

Alle fire om bord omkom i flystyrt uden for London

Det er endnu uklart, hvad der fik et fly til et styrte ned uden for London søndag eftermiddag.

Et fly styrtede søndag ned ved Southend Airport.
Et fly styrtede søndag ned ved Southend Airport. @agussromagnoli Via X/Ritzau Scanpix

Samtlige fire personer, der var om bord på et mindre fly, der styrtede søndag ved Southend Airport uden for London, mistede livet.

Det har Essex politi oplyst på et pressemøde mandag, skriver det britiske medie BBC.

Flyet styrtede søndag eftermiddag og skulle have fløjet til Lelystad i Holland.

Det er endnu "for tidligt at spekulere i, hvad der forårsagede denne tragiske ulykke". Sådan lød det fra Lisa Fitzsimons, ledende inspektør ved den britiske myndighed for undersøgelser af flyulykker (AAIB), på pressemødet.

Hun fortalte videre, at man er i gang med at indsamle de nødvendige beviser, for at forstå omstændighederne omkring ulykken.

Der arbejdes desuden på at få bekræftet identiteterne på de fire omkomne, men politiet mener, at alle fire var udenlandske statsborgere. Det oplyste politikommissær Morgan Cronin.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden