Drab

Politijagt på fange og kvindelig fangevogter ender med hendes død

Fængselspar var stukket af fra fængsel i Alabama. Politijagt ender 10 dage senere i Indiana, da de kører galt.

Politiet havde frigivet billeder fra den 29. april, hvor Casey White fik hjælp til at flygte af betjenten Vicki White.
Politiet havde frigivet billeder fra den 29. april, hvor Casey White fik hjælp til at flygte af betjenten Vicki White. Handout/Ritzau Scanpix

Opdateret 10. maj 2022 kl. 11:48

Amerikansk politi har indhentet og fanget en flygtet fængselsindsat og en kvindelig fængselsbetjent, der mistænkes for at have hjulpet ham med at flygte fra et fængsel i delstaten Alabama.

I forbindelse med anholdelsen mandag, der kom 10 dage efter deres flugt, skød fængselsbetjenten sig selv. Hun blev lidt senere erklæret død.

Kvinden, Vicky White, menes at være blevet kæreste med Casey White, mens han afsonede en langvarig straf i et fængsel i Lauderdale i Alabama.

Parret blev sporet til delstaten Indiana. Her kørte de galt i deres bil mandag.

Vicky White havde været fængselsbetjent i Alabama i 25 år.

Hun er mistænkt for at have hjulpet den mangeårige kriminelle Casey White med at undslippe fra fængslet 29. april.

Det var hendes sidste arbejdsdag, inden hun havde planlagt at gå på pension.

Ifølge efterforskere havde den 56-årige Vicky White solgt sit hus i ugerne op til flugten og hævet 90.000 dollar i kontanter.

Politiet mener, at flugten var nøje planlagt. Casey White havde på flugtdagen forladt sin celle med fængselsbetjenten for at få foretaget en mentalundersøgelse.

Senere har det vist sig, at der ikke var nogen undersøgelse planlagt, og at de to brugte anledningen til at flygte.

Den 38-årige Casey White sad varetægtsfængslet inden sin flugt og er tiltalt for et drab begået i 2020. Han har erklæret sig skyldig og afventer en retssag.

White har tidligere planlagt at flygte fra fængslet ifølge sheriffen, men han blev afsløret. Hans plan dengang indebar at tage et gidsel.

/ritzau/AFP

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden