Alarm på Waterloo Station i London afblæses
En metrolinje blev sat i stå som følge af sikkerhedstrussel på Waterloo Station midt i myldretiden.
Opdateret kl. 18:46
Waterloo Station i London blev onsdag eftermiddag evakueret midt i myldretiden, efter der var fundet en mistænkelig pakke på stationen.
Men alarmen blev hurtigt afblæst af politiet.
Inden da var Metrolinjen Jubilee Line blevet suspenderet, mens politiet undersøgte den formodede sikkerhedstrussel på Waterloo Station. Den passeres dagligt af titusinder af pendlere.
- Stationen blev evakueret af forsigtighedsgrunde, mens betjente undersøgte genstanden, siger en talskvinde for det britiske transportpoliti (BTS).
- Den blev vurderet til ikke at være mistænkelig, og stationen vil snarest blive genåbnet, siger hun.
/ritzau/Reuters
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.