Borgmester: 200.000 i Moskva kan miste job i vestlige selskaber
Moskvas borgmester advarer om jobtab som følge af, at udenlandske virksomheder trækker sig under Ukraine-krig.
Cirka 200.000 borgere i Moskva er i fare for at miste deres job, efter udenlandske virksomheder har valgt at suspendere arbejdet eller helt at trække sig ud af det russiske marked.
Det siger byens borgmester, Sergej Sobjanin.
Det er Ruslands invasion i Ukraine der er årsag til, at vestlige virksomheder opgiver deres aktiviteter i landet.
- Ifølge vores estimater, så er cirka 200.000 mennesker i fare for at miste deres job. Det skriver Sobjanin i et opslag på sin blog.
Han fortæller videre, at der i sidste uge er godkendt et program til knap 283 millioner kroner, der skal understøtte beskæftigelsen i den russiske hovedstad.
- Programmet er først og fremmest beregnet på ansatte i de udenlandske selskaber, der midlertidigt har suspenderet deres operationer eller har besluttet at forlade Rusland, siger Sobjanin.
De, der mister arbejdet, vil blandt andet kunne finde midlertidig beskæftigelse i sociale projekter. Det kan være i lokale organisationer eller i byens parkvæsen.
Økonomer tror, at de voldsomme vestlige sanktioner mod Rusland, der er besluttet som følge af angrebet på Ukraine, vil få store konsekvenser. De forventer, at landet vil havne i en dyb recession. Altså at landet bliver en del fattigere.
/ritzau/AFP
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.