Byzantinsk gulvmosaik lå under oliventræer i Gaza

Palæstinensisk landmand fandt ved et tilfælde en enestående flot gulvmosaik i flygtningelejr.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

En palæstinensisk landmand har ved et tilfælde har gjort et sensationelt fund i Gaza af en byzantinsk gulvmosaik, som viser en række farvestrålende fugle.

Salman al-Nabahin opdagede mosaikken for seks måneder siden, da han plantede træer i sin olivenhave i flygtningelejren Bureij, som ligger en kilometer fra grænsen til Israel.

Sammen med sin søn begyndte han at grave for at forstå, hvorfor nogle af hans oliventræer ikke havde slået ordentligt rod. Hans søns økse ramte pludseligt noget hårdt og uventet.

- Jeg søgte på internettet, og vi fandt ud af, at det var en mosaik fra den byzantinske æra, siger landmanden, der er far til syv.

- Det er mere dyrebart for mig end en skat. Det er ikke personligt. Denne mosaik tilhører alle palæstinensere, siger han.

Det palæstinensiske ministerium for turisme og antikviteter arbejder i dag sammen med internationale eksperter og franske arkæologer om udforskningen af mosaikken, som også skildrer det sociale liv i Det Byzantinske Rige.

Det Byzantinske Rige, der havde Konstantinopel (i dag Istanbul) som hovedstad, eksisterede fra 300 til 1453.

Gaza er rig på antikviteter og arkæologiske fund fra det gamle Egypten og fra perioder skildret i Biblen frem til Romerriget og korstogene.

Gaza har som regel inviteret internationale ekspertgrupper til at deltage i udgravninger.

/ritzau/Reuters

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.