Covid-smitte stiger fortsat i Shanghai trods nedlukninger

Styret i Shanghai er begyndt at lempe på restriktioner, men antallet af nye smittetilfælde fortsætter op.

Gaderne i millionbyen Shanghai ligger øde hen som her tirsdag på grund af en hård nedlukning, der skal bremse et udbrud af coronasmitte. I det seneste døgn er der registreret over 26.000 nye smittetilfælde. <i>Hector Retamal/Ritzau Scanpix</i>

Gaderne i millionbyen Shanghai ligger øde hen som her tirsdag på grund af en hård nedlukning, der skal bremse et udbrud af coronasmitte. I det seneste døgn er der registreret over 26.000 nye smittetilfælde. Hector Retamal/Ritzau Scanpix

Trods en hård og omfattende nedlukning stiger antallet af covid-19-smittetilfælde fortsat i den kinesiske megaby Shanghai.

Det seneste døgn er der konstateret over 26.000 nye tilfælde. Det oplyser myndigheder onsdag.

Hovedparten af de nye smittede viser dog ingen sygdomssymptomer.

Shanghai er centrum for den største smittebølge i Kina, siden pandemien begyndte for over to år siden.

Mandag indledte myndighederne en gradvis lempelse af nedlukningen, men langt størstedelen af byens 26 millioner indbyggere er fortsat underlagt et delvist udgangsforbud.

Styret i Shanghai har også nedlagt forbud mod privatkørsel på gaderne, men onsdag havde folk lov til at forlade deres hjem som led i lempelserne.

De fleste butikker er fortsat lukket.

Også store arbejdspladser som den tyske bilfabrikant Volkswagens fabrik i Shanghai står stille.

Selv om om udgangsforbuddet står til at blive ophævet i boligkvarterer, hvor der i to uger ikke er konstateret nye smittetilfælde med covid-19, så bliver beboere af lokale komitéer og selskaber, der administrerer ejendomme, opfordret til ikke at forlade deres lejlighedskomplekser eller huse.

Der er i Shanghai, som er Kinas finansielle og økonomiske centrum, en voksende utilfredshed med myndighedernes tiltag, som er årsag til utilstrækkelige forsyninger af fødevarer samt problemer med at blive behandlet hos en læge eller på hospitalet.

Myndighederne bliver også kritiseret for karantæneregler, der indebærer, at børn, som er smittet med covid-19, bliver adskilt fra deres forældre.

Kina har konsekvent reageret på de selv de mindste udbrud af smitte i henhold til en politik om nul smittetilfælde, der sigter mod at eliminere smittekæder. Samme politik bliver ført af styret i Shanghai.

/ritzau/dpa

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden