Danmark fastholder plads som mindst demokratisk i Skandinavien

Det står generelt endnu værre til med verdens demokratier i år, end det gjorde sidste gang, tænketanken Economist Intelligence Unit (EIU) gjorde status.

Tænketanken er tæt forbundet med magasinet The Economist og tager hvert år temperaturen på verdens demokratier i sit demokratiindeks.

Selv om Danmark er kravlet op fra en syvendeplads til en sjetteplads, er det stadig det lavest rangerede land i Skandinavien.

Norge indtager førstepladsen i verden, mens Finland har tredjepladsen, og Sverige har fjerdepladsen.

Ud over de to skandinaviske naboer og Finland ligger både New Zealand og Island over Danmark med henholdsvis en anden- og en femteplads.

Sammenligner man Danmark med dets to skandinaviske naboer, er der især tre punkter, der slår ud.

Det er blandt andet "regeringens velfungeren", hvor Danmark scorer lavere end både Sverige og Norge.

Her går tænketanken blandt andet i dybden med, om regeringens virke er åbent og transparent med offentlig adgang til information - samt en række andre spørgsmål.

Det fremgår ikke af EIU's rapport, præcist hvordan Danmark har scoret på de enkelte spørgsmål.

Danmark er også bag Norge og Sverige, hvad angår borgerrettigheder. Her tager EIU blandt andet temperaturen på ytringsfriheden og forsamlingsfriheden.

Også den politiske kultur i Danmark får lavere point end i Norge og Sverige.

Her måles det blandt andet, hvor mange i befolkningen der foretrækker mere teknokratiske regeringer, og om regeringen formår at vedligeholde en offentlig orden.

Danmark ligger altså bag både Norge og Sverige i alle kategorierne - omend forskellen er på mindre end ét point ud af ti.

Kigger man længere ud i verden, er der dårligt nyt.

Ifølge EIU er andelen af verdens befolkning, der lever i en eller anden form for demokrati, faldet fra 49,4 procent til 45,7 procent.

I rapporten skriver EIU, at det især er coronapandemien, som har haft en negativ effekt på verdens demokratier. Både på grund af de restriktioner, som folk har levet under, men også på grund af den polarisering, som er opstået under pandemien.

- I mange lande har pandemien skabt dybe kløfter mellem dem, som foretrækker forsigtighedsprincippet og ekspertdrevne beslutninger, og dem, som foretrækker en mindre normativ tilgang og mere frihed fra statslig indblanding, står der i rapporten.

/ritzau/